Guide: Moesgaard museum i Århus for voksne og børn

momu4

En søndag i september besluttede vi os for, at dagen skulle stå i det kulturelle tegn og turen gik for 2 voksne og 2 børn på 9 og 11 på museumsbesøg på Moesgaard Museum – også kaldet MOMU – ved Århus. Det skulle vise sig at blive et fantastisk besøg.

Vi startede dagen med en hurtig brunch i Århus midtby – på en lille cafe i Latinerkvarteret, som åbnede tidligt og vi derfor kunne være på MOMU allerede lidt over 11.

 

Museet:

Det nye Moesgaard museum, som er taget i brug i 2014 er på alle måder en fantastisk oplevelse for både voksne og børn. Vi var meget imponerede over, hvor godt det er lykkedes, at skabe et unikt univers, som imponerer alle aldre.

2015-05-01 17.16.59

 

Bygningen i sig selv er et kapitel for sig. En super moderne bygning, som nærmest vokser frem af den enorme græs beklædte bakke. Eller man kan sige, at den dukker op af jorden ligesom de gamle oldtidsfund.. Arkitekturen er på højde med internationale museer, som vi har besøgt i bl.a storbyer som New York. Wow den er flot!

Børnene var også imponerede – men det var ikke selve arkitekturen, det drejede sig om – men derimod muligheden for at bestige “bygningen” og den store bakke og ende helt oppe på toppen, hvor der er den flotteste udsigt over Århus bugt og Marselisborg skoven.  Der skulle selvfølgelig løbes og rulles ned af bakken igen.

2015-05-01 17.19.28

 

 

Udstillinger:

Museet består af en række faste udstillinger samt løbende særudstillinger. Vi var heldige at få mulighed for at se den første særudstilling “Den første Kejser – Kinas Terakottahær”, som løber til slutningen september. Den bestod af bl.a 10 terakotta krigere skabt i naturtro menneskestørrelse, som skulle vogte den kinesiske kejser grav (graven havde over 7000 krigere gravet ned). Enormt spændende udstilling.

2015-09-06 11.54.29 tera1 2015-09-06 12.15.06

 

Evolutionstrappen:

En stor trappe i midten af museet, som har 7 naturtro kopier af forskellige menneskearter. Den ældste kopi forestiller “Lucy”, som er over 3 millioner år gammel og fundet i Etiopien. Kopierne ser helt ægte ud og børnene syntes, de var vildt sjove at se og få taget billeder med.

2015-09-06 12.40.35 2015-09-06 12.37.21 momu14 momu15

 

Oldtidens udstillinger:

Rigtig flot udstilling, hvor du kommer tæt på oldtidens mennesker og gamle mosefund. Rummet, lyset og stemningen er bare så flot og fantastisk. Og det som for mig gjorde oplevelsen så god var, at udstillingerne er små kunstværker i sig selv – og slet ikke fremstillet på gammeldags “kedelig” vis. Fx er gamle spyd hængt op i montrer, hvor de nærmest daler fra loft til gulv og udgør nærmest sin egen kunstudstilling. Alt er virkelig iscenesat på smukkeste vis og en fryd for øjet.

momu5 momu7+

momu172015-09-06 13.18.24

 

Grauballemanden kan også ses i denne udstlling. Børnene syntes han var vildt fascinerende  – men også lidt ulækker at se på. Han ligger i en montre i sit eget lille rum, hvor man kan sidde på en bænk og iagttage ham og forestille sig hans liv og død for mange år siden.

2015-09-06 12.47.31 2015-09-06 12.48.54

Du kan læse mere om de forskellige udstillinger på MOMU’s hjemmeside – dette er bare et lille udpluk.

 

Specielt for børn

Jeg synes virkenlig museet formår at fange børnene bl.a. fordi der er så mange interaktive aktiviteter, som gør besøget levende og spændende.

I udstillingen med terakotta-krigere kunne man elektronisk farvelægge sin egen figur og få den vist via en stor projektor.

2015-09-06 12.21.16-1

 

 

I udstillingen fra oldtiden var et rum indrettet som biograf med lærred hele vejen rundt. Placeret midt i rummet var man så “deltager” i et slag på marken – hvor det føltes som om, man stod midt i det hele. Næsten for realistisk for de mindre børn.

momu8 2015-09-06 13.12.14

 

Andre steder kunne man undersøge ting på opsatte skærme, forsøge at danne sin egen hær og se resultatet af kampen eller prøve gamle hjelme med indbygget information, som guider en på en tur gennem oldtiden.

momu9 2015-09-06 13.16.28 2015-09-06 13.34.48

 

Specielt for voksne:

Hvis man er til andet end den traditionelle museumsform – så vil jeg helt klart anbefale Moesgaard Museum. Selve bygningen, indretningen og den måde de forskellige genstande er udstillet er nærmest små kunstværker i sig selv. Dette er kombineret med en flot lyssætning og dæmpet musik i baggrunden. Jeg var solgt!

momu18 momu11  2015-09-06 13.15.17 2015-09-06 13.15.24 2015-09-06 13.19.05 2015-09-06 13.19.15-1 momu12

 

Det skal desuden nævnes, at der er en fin cafe på museet samt en lille butik, hvor diverse souvenirs kan købes. Som tidligere skrevet er det udendørs område også helt fantastisk. Hvis vejret er godt, kan den medbragte mad eller mad fra cafeen nydes ude på græsset, hvor der øverst oppe er den flotteste udsigt. Børnene er længe underholdt med at løbe op og ned eaf bakken.

Læs meget mere på Moesgaard Museums hjemmeside:  Moesgaard Museum

Læs også min guide til billig Outlet shopping – Billig Outlet shopping i Europa eller min guide til oplevelser og ferie i Toscana: Toscana guide

 

Share on FacebookPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someonePrint this page

Leave a Reply