Guide til billig Outlet-shopping i Europa

samlet sale billede

Vi har efterhånden været i en del outlets forskellige steder i Europa og har ofte brugt en dag i vores ferie på billig shopping. Jeg har derfor lavet en lille guide med beskrivelser og adresser til de outlet centre vi selv har været i eller har fået anbefalet.

Jeg har ved hvert outlet linket til deres hjemmeside og jeg anbefaler, at du tjekker op på åbningstider, adresser osv. på de enkelte sider, da disse kan ændres (nok mest åbningstider :-) – men jeg kan jo også lave fejl). Tjek også for lukning på helligdage og specielle lukkedage, så du ikke kører forgæves,

Vi har rigtig god erfaring med de outlets , som tilhører McArthurGlen kæden. De har ofte et rigtig godt udvalg af butikker og en god blanding af dyrere mærker såsom Ralp Lauren, Hilfiger, Gucci og Michael Kors – men også mærker som Nike, Asics, Benetton, Vans og Levi’s. Derudover er standarden høj – alt er holdt super flot og der er fine toiletfaciliteter.

Du sparer typisk 30-70% af normal butikspris. Men ofte køres der tilbud, hvor der er yderligere rabat på outletprisen. Så kan du virkelig gøre nogle gode kup.

 

Kort med placering over de Outlets denne guide vil indeholde:

 

kort over outlets.pptx

 

Tyskland:

McArthuglen Outlet i Neumünster
Oderstraße 10, 24539 Neumünster, Tyskland
Åbningstider: Mandag-Lørdag 10.00-20.00, Søndag Lukket

Dette outlet ligger kun 1 times kørsel fra grænsen og kan derfor nås på en dagstur eller på vej til eller fra Berlin eller sydpå.

I Neumünster finders der over 80 designer butikker med mærker som Ralph Lauren, Michael Kors, Gucci, Nike, Asics, Lacoste, Levi’s, Converse, Superdry, Hilfiger og mange andre.

Læs mere på deres hjemmeside:  McArthurGlen Neumünster

 

Outletcenter Metzingen/Stuttgart
Reutlinger Straße 63, D-72555 Metzingen,
Åbningstider: Mandag-Fredag 10.00-20.00, Lørdag 09.00-20.00, Søndag Lukket

Specielle åbningsdage samt helligedage, hvor der er lukket annonceres på hjemmesiden.

Dette outlet startede i 70’erne som et Hugo Boss outlet – og er nu udvidet til mere end 70 butikker med top brands. I dag finder du mærker som Ralph Lauren, Porsche, Moncler, Burberry, Calvin Klein, Esprit, North Face, Gucci – men også mere low key mærker som Jack and Jones, Vero Moda, Adidas og mange flere. Se dem alle på hjemmesiden.

Læs mere på deres hjemmeside:  Outletcenter Metzingen

 

Frankrig:

La Valle Village Paris
3 Cours de la Garonne, 77700 Serris, France
Åbningstider: Mandag til Søndag 10.00-20.30

Dette outlet ligger ca. 35 km udenfor Paris og næsten som nabo til Disneyland Paris. Der tilbydes express kørsel til outlettet fra Paris eller du kan tage dertil med tog eller bil. Der er fine guides på deres hjemmeside med forslag til hvordan, du kommer til outlettet.

Dette outlet består af mere end 120 butikker. Der er 2 afdelinger. En udendørs del – hvor især de dyrere designer brands findes. Og en indendørs del som mere minder om et almindeligt mall. Tjek de forskellige mærker på hjemmesiden som bl.a er Armani, Buberry, Calcin Klein, Dolce og Gabbana, Diesel, Gant, Gucci, Missioni og mange flere. I mallet finder du billigere mærker – der er bl.a en stor GAP butik.

Vi besøgte dette mall , da vi vi var i Paris og Disneyland. Vi boede på et hotel 10 minutter fra Disneyland og dette mall lå stort set lige ved siden af.

Læs mere på deres hjemmeside: La Valle Village

 

Østrig:

McArthuGlen i Salzburg
Kasernenstrasse 1, 5073 Wals-Himmelreich,
Åbningstider: Mandag-Torsdag: 09.30-19.00, Fredag: 09.30-21.00, Lørdag 09.00-18.00, Søndag: Lukket

Dette outlet er indendørs og virker derfor mere som et almindeligt mall. Der er stadig de lidt dyrere brands som Calvin Klein, Michael Kors, Boss og Lagerfeld – men der er ikke helt så mange, som i nogle af de andre outlets. Derudover er der mere almindelige mærker som Nike, Vans, Lego, Skechers og Guess.

Vi var i dette outlet på en regnvejrsdag i en sommerferie i Østrig og det var fin afveksling på en trist dag. Jeg synes dog ikke helt det lever op til de andre outlets, vi har været i.

Læs mere på hjemmesiden: McArthurGlen Outlet Salzburg

 

Italien:

McArthurGlen Noventa Di Piave – Nær Venedig
Via Marco Polo 1, 30020 Noventa di Piave (VE) Italy
Åbningstider: Alle dage 10.00-22.00

Endnu et rigtig fint udendørs outlet, som ligger ca 1/2 times kørsel fra Venedig og fra campingpladserne på Lido’en og byen Jesolo. Vi har været i outlettet flere gange og børnene har bl.a været underholdt på en stor overdækket legeplads, hvor der er fin skygge og underholdning, mens de voksne har shoppet på skift.

Her er igen et miks af dyrere designerbutikker som Calvin Klein, Burberry, Patrizia Pepe, Paul Smith, Escada, Boss, Michael Kors og Marc Jacobs og mindre dyre mærker som Benetton, Levi’s, Primigi, Diesel, Desigual, Quicksilver og Nike.

Læs mere på hjemmesiden:  McArthuGlen Noventa Di Piave

 

McArthurGlen Designer Outlet Barberino – Ved Firenze
Via Meucci snc, 50031 Barberino di Mugello (FI)
Åbningstider: Mandag-Søndag: 10.00-21.00

Super lækkert udendørs outlet, som ligger ca 30 miutters kørsel i bil udenfor Firenze. Her er rigtig mange fine mærker – især Ralph Lauren butikken er et tilløbsstykke. Kommer du i weekenden, så kom gerne fra morgenstunden for at få en god parkeringsplads.

Er du uden bil, så er der shuttle busser fra Firenze by 4 gange dagligt ud og hjem. Se mere her : Transport med shuttle bus fra Firenze by

I dette outlet finder du igen en masse fine mærker såsom Ralp Lauren, Cavalli, Dolce & Gabbana, Boss, Michael Kors, Prada og Hilfiger og mærker som Nike, Samsonite, Benetton, L’Oreal, Vans, Wrangler og Levi’s.

Læs mere på hjemmesiden: McArthurGlen Designer Outlet Barberino

 

Spanien:

Festival Oulets Park – Palma Mallorca
Autopista Palma Inca, Km 7,1. P.O. Box 163 – 07141 Marratxi – Mallorca
Åbningstider: Mandag-Lørdag: 10.00-22.00, Søndage sommer: 11.00-22.00, Søndage vinter: 10.00-21.00

Dette Outlet ligger ca. 10 minutters kørsel fra Palma. Der går både bus og tog fra Palma dertil. Vi har besøgt dette outlet en sommer, hvor vi boede i Alcudia og havde lejet en bil. Der er ca. en halv times direkte kørsel fra Alcudia – men turen kan sagtens kombineres med andet sightseeing.

I dette outlet finder du butikker som Rayban, Hilfiger, Reebok, Quicksilver,Nike, Mango, Levi’s, Lacoste, Diesel, Asics og mange flere.

Læs mere på hjemmesiden: Festival Oulets Mallorca

 

Jeg håber du kan bruge ovenstående guide. Hvis du fandt den nyttig, må du meget gerne dele den med andre. Jeg vil også blive rigtig glad, hvis du vil følge min blog enten via Følg blog eller på Facebook.

 

Se også min guide til gode apps til brug på ferien:  6 fantastiske og gratis apps til ferien i udlandet

 

Share on FacebookPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someonePrint this page

Leave a Reply